Forløbsplanlæggeren
- Planlæg din køreuddannelse efter den nye modulplan
Den 1. juli 2026 træder en ny modulopbygget køreuddannelse i kraft for kategori B. Den erstatter den gamle lektionsplan med en ny struktur bestående af 5 moduler med i alt 54 obligatoriske lektioner (30 teori + 24 praksis). Forløbsplanlæggeren er et gratis værktøj, der hjælper dig som kørelærer med at opdele emnerne i hvert modul i overskuelige blokke, der passer til din køreskole.
Hvad er nyt fra 1. juli 2026?
Den gamle lektionsplan erstattes af en ny modulplan med 5 moduler og 54 obligatoriske lektioner (30 teori + 24 praksis). Der gælder nye regler for, hvordan undervisningen skal tilrettelægges:
Modulerne skal gennemføres i rækkefølge. Eleven kan først gå videre til næste modul, når alle lektioner er gennemført med tilfredsstillende resultat. Det er kørelæreren, der vurderer om eleven er klar (§4).
Fri rækkefølge inden for modulet – med undtagelser. Du kan frit tilrettelægge emnerne inden for hvert modul (§2, stk. 6), men der er vigtige undtagelser:
- Modul 1: Indledning og afsnit 10.1.1 skal gennemføres før øvrige emner
- Modul 3: Grundlæggende vejmanøvrer (7.1–7.3, 7.6–7.8) skal gennemføres i praksis før kryds, rundkørsler og øvrige manøvrer
- Modul 4: Vognbaneskift, kryds og rundkørsel gennemføres nu som udvidede øvelser i tæt trafik
- Modul 5: Øvelser på køreteknisk anlæg skal følge undervisningsplanens afsnitsopdeling
Teori før praksis – altid. Eleven skal have gennemgået det teoretiske pensum, før den praktiske kørsel i samme emne påbegyndes. Eleven kan være foran i teori, men aldrig i praksis (§2, stk. 7).
Hvad gør forløbsplanlæggeren?
- Giver dig overblik over alle emner og delmål fordelt på de 5 moduler
- Opdel emnerne i blokke der matcher din undervisningsstruktur
- Rækkefølgekrav overholdes automatisk
- Eksportér dit forløb som PDF – eller tilføj det direkte til DriveLogger
Klar til at planlægge dit forløb?
Brug forløbsplanlæggeren gratis – ingen login påkrævet.